Tilbedelse
Meget tidligt kom kristne til stedet og tilbad Messias. Det fortsatte de også med, efter at den romerske kejser Hadrian forsøgte at udrydde ethvert spor af den jøde-kristne tro og i år 135 opførte statuer af Jupiter og Venus på stedet.
Den første kirke blev bygget i 323 af kejser Konstantin, hvis mor dronning Helena overvågede byggearbejdet. Af den næsten 1700 år gamle bygning kan man i dag kun se noget af et mosaikgulv og døbefonten.
Kirken blev senere udvidet under Justinian i 540. Gulvet og taget er blevet skiftet flere gange, men murene stammer fra Justinian.
Kirkens indre blev fornyet af korsfarerne i 1100-tallet, men det er i det store og hele Justinians kirke med korsfarernes interiør. Muslimske herskere i landet, som befalede at kirkerne skulle ødelægges, skånede dog Fødselskirken. Men det marmor, som dækkede kirken, blev fjernet i 1500-tallet og brugt til at udsmykke Klippehelligdommen i Jerusalem. Messias blev født i Betlehem
Messias blev født i den lille by Betlehem under meget enkle kår. Det er historisk muligt, at fødslen faktisk fandt sted der, hvor Fødselskirken står i dag, men ikke særligt sandsynligt fordi der for det første ikke var nogen folketælling, som det angives i Det Nye Testamente og for det andet fordi, man aldrig ville lade folk rejse så langt som fra Nazareth til Betlehem, for at lade sig registrere i en folketælling, den kunne og foregik på et langt senere tidspunkt lokalt.
Det skal også lige nævnes, at det er utroligt, at der skulle være en stjerne over Betlehem, der viste de vise mænd fra Østerland vej til fødestedet. En stjerne er en sol og alle himmelens stjerner drejer sig den modsatte vej fra vest mod øst (det er nu stjernerne der står fast og jorden der drejer), men måske har det været en spionsatellit - man kan jo tilsyneladende påstå alt i religiøse historier og slippe heldigt fra det. Når Maria kan lave et barn med sig selv, kan ærkeengelen Gabriel vel også have haft en satellit for at overvære, at alt gik rigtigt til. For mange mennesker er det væsentligt at komme til det sted, det skete. For andre betyder det ikke så meget.
Det vigtigste er, at Messias, Guds søn kom til jord.
I Betlehem blev Messias født. Her kundgjorde Gabriel, at der var født mennesker en frelser. Og her lød for første gang den lovsang, som siden har bredt sig ud over hele jorden: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!
Fødselskirken er populær som aldrig før
Mere end 30.000 turister og pilgrimme ventes at besøge Fødselskirken juleaften. 2008. Det er rekord, og Betlehems borgere føler, at julen er reddet.
Køen af turister foran Fødselskirken i Betlehem bevæger sig langsomt fremad. Ikke kun på grund af den meget lave hoveddør, ”Ydmyghedens Port”, hvor man næsten skal knæle for at kravle ind, men også, fordi hver turist bliver holdt i skak med tilbud om en tur rundt i krogene af Jesu fødested med en lokal guide til en særlig fordelagtig pris, ”a very special price”.
Kirken, der for seks år siden var omringet af israelske kampvogne, fordi væbnede palæstinensere søgte tilflugt på det hellige sted, har fået sin tiltrækningskraft tilbage. Turisterne strømmer til Betlehem, og 2008 blev allerede i november erklæret for rekordår, hvad angår turisme.
Juleaften venter byens borgmester, Victor Batarseh, at 30.000 pilgrimme og turister vil møde op til den berømte midnatsgudstjeneste i Fødselskirken.
Og selvom det ikke er sikkert, at præsident Mahmoud Abbas vil overvære julegudstjenesten, lige som afdøde Yasser Arafat plejede at gøre, føler Betlehems borgere, at julen er reddet. Selv temperaturerne falder drastisk i øjeblikket, og den langvarige tørke, der har ramt hele Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre, vil blive forvandlet til meget tiltrængt nedbør i juledagene. En sand velsignelse set med mellemøstlige øjne.
– Der er en ganske anderledes stemning i år. Langt mere optimistisk, siger Mike Kanawati, der har besluttet sig for at åbne en restaurant i nærheden af Fødselskirken.
Den slags optimisme er ny i Betlehem, der i årevis har været ramt af arbejdsløshed, lav turisme og voldelige sammenstød mellem palæstinensere og israelere. Men nu er turisterne tilbage i byen. Og de deler den lokale optimisme.
– Der er en ganske anderledes stemning i år. Langt mere optimistisk, siger Mike Kanawati, der har besluttet sig for at åbne en restaurant i nærheden af Fødselskirken.
Den slags optimisme er ny i Betlehem, der i årevis har været ramt af arbejdsløshed, lav turisme og voldelige sammenstød mellem palæstinensere og israelere. Men nu er turisterne tilbage i byen. Og de deler den lokale optimisme.
– Det er så dejligt at være tilbage i Betlehem, siger 44-årige Michael fra USA.
Han var her første gang som turist i 1999 og havde egentlig planlagt at besøge byen igen, men droppede tanken som direkte resultat af de billeder, han så på tv-skærmen fra intifadaens vold. – Jeg kommer her i dag for at vise solidaritet med de lokale kristne, som jeg ved har det svært. Men for mig er Betlehem også kilde til åndelig inspiration. Der er noget meget specielt ved at sidde nede i kirkens kælder foran stedet, hvor Jesus blev født, siger han.
Byggeriet af Fødselskirken blev begyndt af dronning Helena og senere gjort færdigt af Konstantin i år 333 e.Kr., men den 12.000 kvadratmeter store kirke, der står på den sydlige del af Krybbetorvet i dag, stammer fortrinsvis fra senere reparationer. I dag er Fødselskirken delt i tre sektioner og bestyres af den katolske kirke, den græsk-ortodokse kirke og den armenske kirke. 
Hovedattraktionen for de fleste turister er den underjordiske grotte med sølvstjernen og alteret. Det er stedet, som kristen tradition siden det 2. århundrede har refereret til som Jesu fødested.
Amerikanske Michael forsøger at undgå myldretiden i kirken, når pilgrimmene flokkes, og munkene nidkært værner om stedets usynlige grænser. Sidste år kom det til et gigantisk slagsmål mellem flere end 50 armenske og græske munke, da de ikke kunne enes om, hvem der skulle gøre rent og hvor.
De kristne pilgrimme og turister i kirken kan ikke umiddelbart mærke spændingerne mellem de forskellige kirkeretninger. Men hos munkene er sidste års kampe stadig friske i erindringen, og spørger man dem, er der reel mulighed for, at Jesu fødested bliver ramme for nævekampe igen i år, når der skal ryddes op efter julehøjtiden.
Under et nyligt besøg i Jerusalem og Betlehem sagde det armenske parlamentsmedlem Artak Grigo-ryan, at der er stor sandsynlighed for, at den 28. december i år også vil blive voldelig, fordi armenske og græske munke vil skændes om pladsen i kirken.
For de besøgende turister kan trængslen allerede mærkes. Men for dem, der ikke søger de stille kroge, har trængslen positive undertoner.
– Jeg er glad for at møde mange turister her i Betlehem, siger Stefan Fischer fra Tyskland, der i øjeblikket arbejder som frivillig i en af Jerusalems forstæder.
– Det bliver en enorm oplevelse at fejre julen sammen med så mange andre kristne fra hele verden og især fra Betlehem, hvor det hele jo blev grundlagt, siger han.
900 palæstinensiske betjente skal sørge for, at julen forløber planmæssigt i Betlehem i år, og at munkenes grænsestridigheder ikke kammer over inde i selve Fødselskirken. | |
Fødested
Ifølge traditionen, fandt Marias fødsel af en dreng, som fik navnet Jesus sted lige netop her, hvor den forgyldte sølvstjerne er placeret på gulvet. Den tradition, at fødslen fandt sted i en hule er en af de ældste kristne traditioner. Justin Martyr nævner det i midten af det 2. århundrede, ligesom det apokryfe skrift Jakobs forevangelium gør det (også 2. århundrede). Origenes bemærker, at hulen for Jesu fødsel blev påpeget i sin tid, og der er ingen tvivl om at var det samme sted, hvor den byzantinske kirke blev bygget.
|
